UNDERVISNING, FOREDRAG OG KURSER

En stor del af mit arbejde er at holde oplæg, kurser og undervisning for ledere og medarbejdere i både offentlige og private organisationer. Jeg elsker nemlig at undervise – og får heldigvis jævnligt bekræftet, at det kan mærkes.
PowerPoints er erstattet af tegninger på en flip-over og praksisnære eksempler fra virkeligheden. Undervisning skal nemlig være levende og konkret, hvis deltagerne skal kunne tage viden til sig og bruge det allerede dagen efter.
Undervisning skal give mening – også mandag morgen.
SE EMNER OG FORMATER HER

SUPERVISION

En anden stor del af mit arbejde er supervision af leder- og medarbejdergrupper, der arbejder med mennesker som deres kerneopgave. Fokus er på samarbejde og rolleforståelse, på forståelse og håndtering af belastninger i et arbejde med høje følelsesmæssige krav samt på at arbejde konkret med medarbejdernes faglige dilemmaer i praksis.

Hos mig er supervision hverken en kaffeklub eller et rum, hvor ledelsen bagtales. Det er et fagligt rum, hvor der er noget på spil og hvor jeg insisterer på at gøre det ’svære’ håndterbart.
ØNSKER DU AT VIDE MERE?

MÅLRETTEDE FORLØB

Jeg bliver ofte inddraget i planlægning og igangsættelse af forløb med fokus på konkrete problemstillinger. Nogle gange tager forløbene afsæt i konkrete konflikter eller samarbejdsvanskeligheder. Andre gange handler det om at støtte et team gennem forandringer. Indimellem er opgaven en form for temperaturmåling: Spiller vi reelt set hinanden gode – og hvordan kan vi blive bedre sammen?
Og så er der de mere kriseprægede indsatser: faktaundersøgelser eller håndtering af krævende situationer med eksempelvis en pårørendegruppe.

Jeg har efterhånden stået i det meste - og der er derfor ikke meget, der skræmmer mig længere.
LAD OS TALE OM JERES SITUATION

INDIVIDUELLE SAMTALER

En sidste del af mit arbejde er individuelle samtaler og supervision for ledere, medarbejdere og privatpersoner. For vi mennesker farer fra tid til anden vild – i arbejdslivet eller i livet mere generelt. Nogle gange løser det sig af sig selv. Andre gange kræver det kvalificeret hjælp udefra.

Jeg arbejder ud fra et mindste-middelsprincip: Jo hurtigere du – eller I – kan klare jer uden min hjælp, desto bedre. Hos mig bliver det aldrig samtaler for samtalernes skyld. Kort sagt: Målet er, at du ikke skal have brug for mig længere end nødvendigt. Det er måske ikke den mest udbredte forretningsmodel i branchen – men det er min.
BOOK EN SAMTALE

Jeg anbefaler altid, at der indhentes referencer, så mine kunder kan være trygge ved, at andre før dem kan stå inde for kvaliteten af mit arbejde.

  • "Jeg havde kæmpet med søvnløshed i næsten syv år og havde faktisk opgivet håbet om, at det kunne blive bedre. Samtalerne med Jacob fik mig til at forstå, at mit problem ikke var fysisk – det lå et helt andet sted. Det tog kun fem samtaler."

    Lotte, 57 år
  • "Samtaler med Jacob er ikke som samtaler med andre psykologer og terapeuter. Believe me – I know. Jeg opsøgte ham midt i en livskrise – og han fik hurtigt bragt mig så meget i ro, at jeg kunne træffe den rigtige beslutning. Jeg kommer helt sikkert igen, hvis behovet opstår."

    Malene, 54 år
  • Marlene (Klient)

    "Jeg blev henvist til Jacob på grund af chikane fra min chef, og jeg havde det virkelig svært. Samtalerne hjalp mig ikke bare op af mit hul, men gav mig også konkrete redskaber til at andre problemer. Jacob er et usædvanligt behageligt menneske og en virkelig dygtig psykolog.

    Kim, 43 år
  • "Jacob form for supervision var ny for mig, men det er uden tvivl den, der har givet mig allermest. Jacob arbejder i krydsfeltet mellem krop og psyke – og mellem medarbejder, ledelse og borgere. Det skal opleves. Jeg kan i den grad anbefale det."

    Mathilde Holmgaard

    Leder Kirkens Korshær
  • "Vi har i Kalundborg Kommune gennem mange år brugt Jacob som fast underviser på flere af vores kurser. Jeg har altid oplevet ham som en professionel og kompetent samarbejdspartner. Han har styr på sit håndværk og er fleksibel og ambitiøs.

    Jette Feldthause

    Chefkonsulent Kalundborg Kommune