Arbejdet med sårbare og udsatte borgere stiller store krav til medarbejdernes faglighed, relationelle kompetencer og personlige engagement. Mange oplever et konstant spændingsfelt mellem ønsket om at gøre en reel forskel og de rammer, begrænsninger og belastninger, som arbejdet indebærer. Over tid kan dette føre til udmattelse, frustration og oplevelsen af at give mere, end man får tilbage.
Dette kursus sætter fokus på, hvordan man kan arbejde motiverende og relationsbaseret med borgerne – uden at slide sig selv op. Kurset tager afsæt i to centrale teoretiske og metodiske tilgange: Per Revstedts forståelse af motivationsarbejde og teorien og metoden bag Den Motiverende Samtale (MI).
FOKUS PÅ TEMADAGEN ELLER KURSET
Deltagerne vil få en dybere forståelse for motivation som noget, der opstår i relationen, og ikke som noget, der kan presses frem. Der arbejdes med, hvordan medarbejderen kan støtte borgerens bevægelse og handlekraft, samtidig med at man bevarer klare faglige grænser og passer på sig selv i arbejdet.
Kurset vil blandt andet have fokus på: • hvordan man forstår og arbejder med borgerens motivation uden at overtage ansvaret • hvordan relationen kan bruges aktivt uden at blive drænende • hvordan man genkender og håndterer egne belastningssignaler • hvordan Revstedts motivationsbegreber og MI kan anvendes sammen i praksis
FORM
Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg, konkrete eksempler og refleksioner med tydelig kobling til deltagernes egen hverdag. Kurset henvender sig til medarbejdere, der ønsker at fastholde engagement, faglighed og arbejdsglæde i et felt med høje følelsesmæssige krav.